Jeg er medlem af NGH Danmark og følger disse etiske regler.  http://www.ngh-danmark.dk/  

Etiske Regler

Generelt


§1: De etiske regler er bindende for alle medlemmer af NGH Danmark


§1.2: Medlemmerne skal arbejde for at fremme klientens ønske om personlig  og psykisk udvikling og sundhed.


Forhold til klienten


§2: Medlemmerne har tavshedspligt overfor de informationer, der fremkommer før, under og efter hypnosen, med mindre der foreligger samtykke fra klienten.


§2.1: Optagelser af fotos, video eller bånd i forbindelse med hypnosen skal meddeles klienten og må ikke videregives uden samtykke.


§2.2: I forbindelse med scene- eller anden hypnose med tilskuere, må hypnotisøren ikke udstille klienten eller klienterne på en krænkende eller respektløs måde.


§2.3: Medlemmet må ikke udnytte sin stilling som hypnotisør / hypnoterapeut til skade for klienten.


§2.4: Klienten må ikke udsættes fysiske eller verbale seksuelle krænkelser.


§2.5: Medlemmerne er forpligtede til at føre optegnelser over klienten, og klienten har til enhver tid ret til at blive gjort bekendt med indholdet af disse journaloplysninger.


Forhold til kollegaerne


§3: Medlemmerne skal behandle kollegaer med respekt.


§3.1: Forventer en hypnotisør/hypnoterapeut, at der vil blive rejst sag imod ham/hende, er pågældende forpligtiget til øjeblikkelig at rette henvendelse til Etisk Råd.


Annoncering


§4: Medlemmer skal annoncere på en etisk ansvarlig måde og i overensstemmelse med gældende lovgivning for behandlere jfr. Lægeloven.


Sanktionsmuligheder


§5: Etisk Råd kan irettesætte og give påbud hvis et medlem overtræder de etiske regler. Såfremt påbud eller irettesættelser ikke overholdes, kan Etisk Råd fratage pågældende medlemskabet af NGH.