Her er hvad kunderne siger !!

 


Rygestop.

Kære Lars.

Tusind tak for hjælpen med vores nye liv. Det er så lækkert at være røg fri! 
De 20x7 minutter om dagen vi før brugte på ingen ting/cigaretter, er nu byttet ud med kvalitets tid sammen.. 

Det kan virkelig mærkes. Vores humør, smagsløg, lugtesans, kondition mm. er blevet meget bedre.

Uden din hjælp ville vi ikke have nået så langt. 

Det at være i hypnose er helt ubeskriveligt. Det er som om man sover og alligevel ikke. Ens krop er helt afslappet, og man vil helst blive i denne tilstand.

Når man vågner op igen, kan man stadig mærke denne afslappethed og ro i hele kroppen, samt sind. Omgivelserne medvirker også en del på dette. Det er svært at tro på, men når man er i det, forsvinder tvivlen hen af hypnose forløbet. 
Som sagt, er det meget ubeskriveligt og overvældene, men hvis man har viljestyrken med sig, kan alt lade sig gøre.

Vær åben overfor oplevelsen og nyd det.

Vi har nu været røgfrie i 3 måneder, ved bare en hypnose hver.

Det har dog ikke været en dans på roser hver dag, men vi kan kun anbefale at lade sig hypnotisere, det er dumt ikke at gribe chancen.

Cigaretter er og bliver en stor friheds berøver.

De kærligste hilsner Sarah & David.

til toppen


Eksamensangst

Hej Lars

Jeg har altid haft det svært i sådanne situationer, hvor man SKAL bevise hvad man kan. Måske er det fordi jeg ikke er helt sikker  på, om jeg kan det man skal kunne når det kommer til stykket.
Sådan havde jeg det virkeligt da jeg havde læseferie inden niende klasses  eksamenerne. Når jeg sad og forberedte mig gik det helt i koks og jeg kunne ikke lægge 4 og 4 sammen. Jeg blev helt forvirret i hovedet og ting jeg før havde kunnet, var bare pist væk og jeg var helt blank. Tanken om at skulle op i de mundtlige eksamener skræmte mig helt vildt. Jeg gik i panik bare ved tanken op hvor galt det kunne gå.
 
Der var en jeg kendte, som var blevet hjulpet af Lars for noget lignende, så jeg lod mig overtale og ringede og bestilte en tid.
Jeg var vildt nervøs da jeg skulle derop, men lige så snart jeg var kommet ind, slappede jeg af. Han havde en sådan en beroligende virkning på mig. Det var jeg overrasket over. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men det med hypnose lød lidt spooky i mine øre, men det var det ikke da det kom til stykket.
Jeg ved ikke hvad det kaldes det han lavede. Det var noget med at opbygge tillid og sådan noget. Jeg skulle lade mig falde bagover og lade ham gribe mig. Det lyder åndsvagt, men det var faktisk meget godt og jeg fik en følelse i kroppen, som jeg ikke havde haft før, jeg stolede virkelig på at han ville gribe mig og det at overgive mig sådan var befriende på en måde.
Vi lavede forskellige øvelser og efterhånden som tiden gik, fik jeg en utrolig følelse indeni af styrke. Jeg følte at alt kunne lade sig gøre og at verdenen bare kunne komme an.
Det var en meget rar følelse og jeg kan huske at jeg tænkte på om det mon var noget der ville holde når jeg var gået.
Efter de der tillidsøvelser og de andre ting han gjorde lagde jeg mig i en stol hvor selve hypnosen skulle foregå.
Faktisk er hypnose på den måde, ikke hvad jeg troede, jeg var ikke "helt væk" som jeg troede man var. Det var lige som at være 2 steder på en gang. Jeg vidste hele tiden hvad der foregik. Det var næsten som om der kørte nogle drømme som Lars kunne få frem ved at spørge om forskellige ting
Han fik mig til at genopleve nogle situationer, hvor jeg havde samme angst i maven som den jeg har når jeg tænker på eksamenen.
Flere af de ting jeg oplevede i hypnosen, var helt almindelige dagligdags ting. F. eks så jeg mig selv som meget lille hvor jeg legede med min storebror. Så spurgte Lars mig hvad jeg havde lyst til (i drømmen) jeg havde lyst til at gi min storebror et knus og det sagde Lars så at jeg bare skulle gøre det.
Bagefter havde jeg bare en fantastisk følelse indvendigt og jeg følte mig meget lettet og lykkelig. Meget underlig følelse, at jeg kunne  blive så glad for at give min bror et knus i en drøm.
 
Da vi var færdige med det hele havde jeg stadig en rar og lettet følelse  indvendigt. Jeg havde det sådan at hele verdenen bare kunne komme an og jeg ville kunne klare alt.
Det gjorde et eller andet ved mig, for jeg har haft meget mere selvtillid siden. Eksamenerne gik vildt godt og min lærer var overrasket over den sikkerhed jeg havde til eksamenen, hun sagde at jeg var cool.
Jeg kan også mærke, at jeg tør mere nu og stoler mere på mig selv i nye situationer.
En anden ting jeg oplevede i tiden efter jeg havde været oppe hos Lars, var at der dukkede så mange ting op i mine tanker, som jeg havde haft overskud til at gå dybere ind i. Det er blevet nemmere at tage de spørgsmål der dukker op og få tænkt ordentligt igennem inden jeg beslutter mig for noget og så er jeg ikke nær så bange for nye ting som jeg var før i tiden.

"Lone" 18 år


Hej Lars.

Ville blot fortælle dig, at W har været oppe i skriftlig dansk og matematik. Og i morgen er det skriftlig engelsk ( førhen det værste fag)

Jeg har spurgt hende hvordan hun har det. Hun fortæller mig at hun har det godt, og at hun tager en eksamen ad gangen. Hun koncentrere sig om en, og når den er overstået tænker hun på den næste.

I hverdagen ( når hun er hjemme) er hun ligesom ”faldet ned på jorden” hvis jeg kan skrive sådan. Det er svært for mig at beskrive hvordan hun har ændret sig, men det har hun. Hun siger selv, at hun er mere afslappet, men på en ny måde. Ikke som når man ligger og slapper af.

Vi kan være uenige om nogle ting, UDEN at blive uvenner. Det er skønt. Hun er blevet så dejlig og behagelig at være sammen med.

Jeg tror på at det er dig som har hjulpet hende, og det skal du have tusind tak for.

Venlig hilsen

 M F

W`s mor


Her min historie om hvordan jeg oplevet min hypnose.

 

Jeg har som mange andre, haft det meget dårligt med at gå til eksamen. syntes ikke jeg slog til, kunne intet huske og var meget dårlig inden eksamen, tit med stor tude tuder og rystende krop.

Jeg læser på lærere studiet, og havde været oppe til 2 eksemen på min første årgang, skulle op til yderlige 3 eksamen på anden årgang, men på grund af min angst, valgte jeg at udskyde dem. så tredje årgang havde jeg så 3 eksemer, det gik ok. Så nåede vi til fjerde årgang og sikke en masse eksemer jeg havde i 6, det var lige ved at tage pusten og lysten fra mig. Men heldigvis havde jeg talt med Lars. Han mente, det kunne han hjælpe mig med uden problemer.

Jeg tænkte over det, tog tyren ved hornet og fik en tid. Det er jeg meget glad for, da det nærmest vendte op og ned på mit liv. Lars kunne rigtig nok hjælpe mig. Efter mit besøg, gik jeg derfra med det største smil om læberne. Jeg følget jeg kunne klare hele verden, og det kunne jeg. Eksemerne gik rigtig godt, jeg var oppe i 5 fag med gode resultater, uden stres, tude tuder og rystende krop. Jeg gik der op til eksamen med stort overskud og en masse selvtillid.

Ikke nok med at Lars hjalp mig af med min eksam. angst, han gav mig et skjold, til at beskytte mig mod en masse dårlig oplevelser, som på det tidspunkt fyldte meget i mig.

Så for mig har besøget hos Lars betydet, at jeg er blevet et meget gladere menneske, mere overskud og selvtillid. Mange af de ting som har fyldt i mig er lettet, og intet nyt er ophobet. Samtidig er min eksamen angst helt forsvundet, jeg har i dag ingen problemer med at gå til eksamen eller skrive skriftlig opgaver.

Så derfor en stor tak til Lars, for den hjælp han har givet mig. Samtidig er det ikke sidste gang jeg går i hypnose.

 

Med venlig hilsen

 

May       32 år.

 

 

til toppen


Præstationsangst

Lines Beretning.

Jeg var faktisk ikke nervøs for at dumpe til  køreprøven, for min kørerlære sagde, at jeg kørte rigtig godt og han var ikke i 
tvivl om at jeg ville bestå.  Sådan gik det bare ikke. Til køreprøven var jeg  ekstrem nervøs. Jeg lavede flere dumme fejl, som jeg ellers ikke plejede at lave  og jeg dumpede. Det samme skete ved næste køreprøve. 
Jeg blev meget nervøs til prøverne, jeg aner ikke  hvad det var, som kom over mig. Jeg lavede fejl, som jeg ellers aldrig lavede 
når jeg bare var til alm. køretime.   Det var lidt i panik, jeg valgte at prøve hypnose.   Der var en jeg kendte, som mente at det var løsningen for mig og jeg kontaktede  Lars.
Der var desværre ikke ret lang tid til jeg skulle  op til prøven, så Lars hypnotiserede mig over telefonen. Det var lidt mærkeligt,  men der skete et eller andet i mig, for jeg følte ikke længere den uro og angst  inden i, som jeg havde gjort.
Lars og jeg mødtes én gang, lige før jeg skulle op  til prøve og han fik mig til at tænke på nogle ting, som vi havde talt om i  telefonen. Det gav mig ro og en indre styrke, som jeg ikke havde haft ved de  andre prøver. Jeg var stadig nervøs da jeg skulle op, men på en helt anden måde 
en før. Selve prøven føltes også meget anderledes, mindre alvorlig på en måde. 
 
Det gik rigtig godt til prøven. Jeg lavede ingen  fejl, kørte sikkert og bestod.
Min kørelærer var noget overrasket over  forandringen. Efter at jeg havde besøgt Lars, var der et par stykker mere fra 
holdet, som også ville Have ham til at hjælpe dem over  nervøsiteten.
Havde jeg vidst hvor stor en hjælp det ville være,  så havde jeg gjort det noget før.
 
Line Andersen 18 år

til toppen


Sukker trang

Hypnose oplevelse

Før 1. hypnose (før 8/7-09)

Havde trang til ting der indeholdt sukker. Eks. Is, chokolade, kage. Hvis jeg spiste ting indeholdende sukker, fik jeg trang til at spise mere af det. Hvis jeg havde spist for meget sukker fik jeg hovedpine, var mere træt og manglede energi.

Mine tanker kredsede tit om kage, chokolade eller is. Når jeg lige havde spist frokost, kedet mig, var rastløs, eller om aftenen, eller om eftermiddagen (ja, det kan give mange tidspunkter i løbet af en dag) havde jeg vanvittig trang til sukkerholdige ting.

Hvis jeg selv sprang over, hvis familien skulle have, synes jeg det var meget synd for mig. Jeg følte jeg blev snydt for noget, men var selvfølgelig stolt hvis jeg kunne lade være.

Efter 1. hypnose

Var meget træt, sov 1 time først på aftenen. Fik hovedpine, som hvis jeg havde været meget ked af det eller grædt længe, men det var også en meget følelsesladet hypnoseterapi.

”Foreslog” mig selv is – men havde ingen lyst, som om at det var lige meget.

1 dag efter 1. hypnose (9/7-009)

Har set mange is i dag da jeg handlede – folk med softice, hjemme var hjem-isbilen og min mand spiste 4 is. Jeg ”foreslog” mig selv om jeg selv skulle have is, men nej, det gjorde ikke noget. Havde en lille snert af, at det var synd for mig.

Købte kage til arbejdskolleger til dagen efter, da jeg skulle gå på ferie. Var helt afklaret med at de skulle have og ikke jeg.

Om aftenen: havde vane/trang til at spise søde ting, spiste 2 kanelknækbrød m. smør – senere lidt mandler og rosiner.

Mit sind: Rigtig godt velvære – oprigtig glad – følte mig meget fredfyldt – glæden blev endnu større når jeg tænkte på hypnosen, det var utroligt, spændende og forløsende, fik tro på at jeg kan hvad jeg vil med mit liv.

6 dage efter 1. hypnose (14/7-09)

De sidste par dage:

Fre 10/7 skulle familien have æblekage, det var lige meget for mig, spiste jordbær og blåbær med lidt flødeskum uhmmm det var lækkert.

Lør 11/7 Tog vi med campingvogn på ferie. Familien køber is, ok at jeg ikke skal have. Ser hele butikken efter for noget jeg kan få, men der var ikke noget der tiltalte mig (ellers masser af chokolade og slik), det var ok.

Søn 12/7 I Astrid Lindgrens Verden. Is er meget fristende, en bod hvor man kan købe is med frugt til 30 svkr!! Det var fristende. Det ender med det er ok for mig jeg ikke skal have det. Havde stor trang til sødt om eftermiddagen.

Tænker stadig meget på hypnosen.

Man 13/7 havde vi køredag. Familie fik is, ok at jeg ikke skulle have. Spiser mange mandler den dag. Spiser 2 Dumle der er MEGET søde, 20 g Rittersport chokolade, der smager lige meget, ingen trang til MERE.

7. til 13. dag efter 1. hypnose (15/7-22/7-09)

Ind imellem kriser med trang til sødt.

En dag: Spist 2 x 2 stk Brownie, følte lidt trang til sødt, de smagte ikke rigtig. Den 1. spiste jeg langsomt nr. 2 blev spist af vane, havde ingen velvære ved det, som jeg før havde ved at spise kage. Ligesom det gode og dejlige ved at spise kage helt er forsvundet.

En anden dag: Fristet af is mange gange. Prøver at spise en is med 2 kugler (ville førhen absolut have taget 3 eller 4 kugler). Det er RIGELIGT, meget sødt og overhovedet ikke lyst til mere is bagefter (førhen spiste jeg is, og kunne have lyst til 3 mere).

En tredje dag: Prøver lidt softice – uhm det er skønt – men bagefter en flad fornemmelse – senere spiste jeg rest af softice – det var ikke godt bagefter, som om det slet ikke smager godt eller er godt at få.

Prøver en sukkerfri is, der smager skrækkeligt.

18/7 til fødselsdag. Har ikke spist frokost da jeg skulle løbe 5 km. Inden gæsterne kom Spiste 3 grovboller. Derefter 1 lille stykke gulerodskage og 1 lille stykke pæretærte – puh ha, det var rigeligt, kunne ikke mere, havde det som om jeg havde spist mig mæt i kage. Senere 3 stk. chokolade, og kunne absolut ikke spise flere.

I løbet af ugen: spist lidt chips, mandler og nødder.

Sidst på ugen: trang til sødt forsvinder, stadig ok at familien spiser is og ikke jeg. Min bevidsthed vil prøve at give lidt efter for trangen/vanen til sødt, men det er absolut ikke med den samme velvære og fornøjelse når jeg prøver at spise det.

3 uger efter 1. hypnose (31/7-09)

Trangen til søde sager er forsvundet helt. Ingen trang til søde sager efter frokost, om eftermiddagen, eller om aftenen. Et par enkelte gange har jeg spist lidt, 2 kanelgifler eller 2 små romkugler, lidt for vanen, egentlig ikke fordi jeg havde trang til det.

Alt i alt føles det dejligt befriende ikke have sukkertrang, har før brugt mange tanker på det. Nu bruger jeg tiden og ikke mindst energien på alt det jeg gerne vil lave (er jo ikke træt og energiforladt) ordne have, lave noget med børnene, kan både motionere og lave havearbejde, i det hele taget mere energi til alle de små ting der også skal gøres, som før var lidt uoverkommelige, fordi jeg havde fokus på det jeg ikke nåede. Det giver også energi bare at gøre/lave noget.

Jeg har langt mere energi end før, er mere glad, føler mere ro, hvis jeg har en snert af sukkertrang, omsætter jeg det til hvad jeg aktivt skal lave, der er jo altid noget (børn, vasketøj, husketing, rengøring mv.)

Alt dette er oplevelser fra ferien, så jeg er spændt på, hvordan det bliver når hverdagen og arbejdet starter igen. Det bliver nok endnu nemmere, fordi jeg i hverdagene lettere styrer hvor meget og hvad jeg spiser og der er ikke lige så mange fristelser som i fridage eller ferier.

Det gode er jo, at det der før var fristelser, er blevet næsten så ligegyldige, som var de en overvejelse om hvorvidt jeg skal have et stykke rugbrød, en gulerod, eller noget andet der ikke er så interessant.

2. hypnose (18/8-09) hverdagen er begyndt igen

Inden 2. hypnose:

Siden 31/7 er jeg ”faldet i” 2 gange, hvor jeg spiste en del sukkerholdige ting (småkager, kiks), men det føltes mest som vane, som ”det plejer jeg at gøre”. Jeg havde ikke den store trang til det, tænkte at jeg jo kunne bare lade være, men noget gjorde at jeg spiste det.

Hverdagen er begyndt igen og jeg spiser sundt og planlagt (det gjorde jeg også før, havde bare rigtig svært ved at lade kage, is, chokolade være). Jeg tænker ikke over hvilke sukkerholdige ting jeg skal stoppe i munden. Jeg kan føle et behov/lyst til det, men hele min tankevirksomhed styrer ind på, hvad jeg så skal spise, kigger i køleskabet, i skabene (og der kan godt stå chokolade, småkager, kiks, eller is i fryseren), selvom jeg har endevendt det hele (måske som en gammel vane, eller en uforståenhed i, at der må da være noget der frister) er der ikke noget af det jeg har lyst til, kan måske mærke noget sult, og finder så det gode at spise. Nogle vindruer, en gulerod, et super lækkert friskt sprødt æble. J

Jeg har taget mig selv i at jeg mange aftener slet ikke tænker på om der er noget jeg skal spise.

Til aftensmad har jeg spist en portion/tallerken mad og taget noget mere på tallerkenen, set på det og så skulle jeg ikke have mere. Enkelte gange har jeg spist det alligevel.

2. hypnose oplevede jeg anderledes. Jeg var ikke så træt bagefter, men havde mere energi og glæde, end efter 1. hypnose. Vi var inde på at jeg kun spiser det min krop har behov for, og satte fokus på alt det sunde mad. Allerede til aftensmad synes jeg ikke om pasta og kødsovs, det var det forkerte mad for mig, når der ikke var noget grønt til. Jeg tog en lille portion, 1 gulerod og et æble, det var fint til mig.

2 dage efter 2. hypnose (20/8-09)

Jeg spiser til alle måltider, men ikke stopmæt, bare så jeg ikke lige føler sult. Den lille sultfornemmelse jeg mærker i løbet af dagen er ok, og får mig til at føle lethed.

De sidste 6 måneder har jeg vejet det samme +/- 1 kg, men på vægten i dag var der endelig sket noget, jeg var kommet ned under mit magiske tal, som vægten ”ikke ville under” før. Jeg glæder mig virkelig over vægten, selvom det vigtigste var at få mere energi, mindre træthed, så har den betydning, og jeg har ikke været så langt nede i vægt siden august 2005= 4 år siden.

 7 dage efter 2. hypnose (25/8-09)

Fredag, lørdag og søndag var festlige havefester og fødselsdag med lækker mad, chokolade og lagkager.

Fredag spiste jeg 2 portioner mad, men portionerne er blevet mindre. 3 stk chokolade det var rigeligt. Lørdag spiste jeg 1 portion mad og 1 skildpadde chokolade. Søndag fødselsdag med lagkage og boller. Spiste 1½ bolle og 1 æble, havde det helt fint med ikke at spise lagkage.

Mandag tirsdag ingen fristelser på arbejdet, har nedsat brød om formiddagen til 1 skive rugbrød (og så frugt) og har det godt med det. Om eftermiddagen (hvor jeg før kunne granske køkkenskabe for ting) spiser jeg måske 2 stk knækbrød, tænker slet ikke over, om vi har noget sødt der kan spises. Når jeg åbner skuffen/skabe med ting der før fristede, ser jeg tingene (chokolade, småkager, kiks, osv.) men jeg kan ikke tage og spise det, som om jeg bare ser forbi det, for det er ikke til mig.

12 dage efter 2. hypnose (30/8-09)

Vægten torsdag var gået ned igen!! Det er bare så skønt.

Prøvet selvhypnose om morgenen 10 min. På cykel, det virker fantastisk, møder veloplagt op på arbejde. Sukker trang er fuldstændig ophørt, tænker ikke på det når jeg handler, tænker ikke på det om aftenen. Har gennemført triathlon i dag, og kan slet ikke finde ud af min krops signaler, har spist virkelig meget. Ved mål var der chokoladebar og sodavand., drak lidt af sodavanden, virkede forkert. Da jeg havde fået marsbaren, begyndte jeg at spise den. Smagte fint, meget sødt. Lidt efter jeg havde spist den var det så klæbende sødt og næsten kvalmende og tænkte hvorfor gjorde jeg det? Det virkede helt forkert at restituere på den måde. Det var simpelthen alt for meget chokolade til mig. Tog et æble for at kompensere og følte mig bedre tilpas.  havde det alt for sødt i min mund, som om min krop slet ikke ville have sodavand og marsbar. Spiste meget og mange gange resten af dagen, men rigtige og gode ting.

Tror jeg havde svært ved at mærke efter i min krop efter sådan et løb, og så skete det at jeg spiste forkert, men puh det var ikke godt bagefter.

Det er virkelig fedt at kunne gå udenom sukkerholdige ting uden at føle afsavn, og hvis det endelig sker, så føles det helt forkert, og sker kun i meget små mængder, men føles som hvis jeg havde spist rigtig meget af det.

”Eva”

  til toppen


Nærvær 

Før hypnose (før  24/9-09)

Jeg har meget svært ved at være nærværende. Der er hele tiden andre ting jeg sætter før børnene (6 og 8 år). Jeg har ikke lyst til det skal være sådan. Da de var små krævede de hele tiden at man var der. Det gør de ikke mere, til gengæld vil jeg gerne være der for dem, når de spørger om jeg vil spille et eller andet. Eller indbyde dem til at være sammen om noget. De må/skal ikke føle at deres mor ikke vil dem. Jeg VIL være bedre forælder end mine egne forældre og kan ikke klare tanken om at mine børn skal vokse op på samme måde. Det ved jeg de heller ikke gør, da der er fantastisk mange ting jeg allerede gør bedre. Nu har jeg bare fået øjnene op for, at jeg ikke er så nærværende som jeg gerne vil være.

Jeg kan være nærværende til et spil eller to. Når børnene spørger om mere, for det kunne vær skønt at være sammen om noget med mor i længere tid, udskyder jeg det, eller også er der noget jeg skal ordne, finder ting jeg skal ordne eller laver ”overspringshandlinger”.

Lige sådan kan jeg ikke vise nærvær i længere tid overfor min mand, ved at udtrykke/vise at jeg har lyst til ham. Så vil han jo kunne lide mig, ligesom børnene kan lide mig, hvis jeg viser dem interesse.

I samtalen inden hypnosen finder vi frem til, at jeg føler, jeg ikke må elskes, og at jeg skal lære at elske mig selv. Selve samtalen synes jeg er meget svær i forhold til tidligere samtaler. Det er virkelig noget der ligger dybt i mig og er utroligt følelsesladet. Det er svært at se så meget ind i sig selv og svare på spørgsmål, jeg aldrig har fået stillet af mig selv eller andre. Måske så svært fordi det er en nærværende samtale. Jeg kan mærke jeg bare har lyst til at ”pakke det hele sammen”, tage problemet væk og lade være at tale om det (for sådan er jeg opdraget, man skal ikke tale om tingene/følelser),  så puh ha, det er hårdt, har helt ondt i maven over det. Har en aftale med Lars om at jeg hele tiden kan sige fra, hvis det er for meget eller jeg ikke vil svare, så jeg føler jeg selv styrer det. Det er hele tiden mig der tager valget på at svare eller føre samtalen. Da det er så svært, men jeg ved det kun kan hjælpe mig, og jeg har taget beslutning om at jeg VIL hjælpes med mit problem, gennemfører jeg det og har samtidig fuld tillid til Lars. 

Efter hypnose/samme dag

Samme aften: taget med min datter på 6 år til svømning og taget min søn på 8 år med. Vi spiller stratego, når dog ikke at spille så meget på ½ time, men det er en start og en anden gang tager vi et spil med der tager kortere tid.

Er lidt træt i hovedet, tænker meget på hypnosen.

I det følgende beskriver jeg en del af hypnosen.

Under hypnosen blev jeg guidet til at komme tilbage til første gang jeg har den samme følelse, som fremkaldes ved at børnene kræver mit nærvær. Det er når børnene bliver ved med at spørge om jeg vil spille spil, selvom vi har spillet 1 spil. Jeg føler det virkelig skidt, følelsen sidder som en knude i maven. Føler børnene kræver mig helt vildt, og jeg ikke kan sige ja til noget af det, de foreslår vi skal lave sammen.

Tilbage til første gang jeg oplever den samme følelse ser jeg mig selv som 5 år og lidt ked/neutral, som et barn man skal spørge, hvad det er ked af. Hun ser bare med spørgende øjne, som ”hjælp mig”.

Vi finder frem til at der er noget ved moren og faren hun er ked af og går ind til dem i stuen. Jeg står ved siden af pigen som nuværende voksen og kan hjælpe hende. Faren og moren laver praktiske gøremål og ser hende slet ikke. Det er som om de slet ikke har en datter, de hverken ser eller hører hende. Pigen føler at hun gerne vil have de ser hende.

Hvis hun larmer ved at lege selv eller sjipper indenfor, skælder faren hende ud.

Jeg siger de har en datter, prøv at se på hende. De ser helt uforstående på hende. Vi sætter os alle 4 i sofaen. Jeg fortæller hvorfor pigen er ked af det, hun bliver ikke set/hørt. Forældrene forstår det slet ikke. Jeg ser det som de sidder med pigen da hun er helt nyfødt og synes de har fået den yndigste datter, er glade for at få hende, var bange for at miste hende da hun blev født for tidligt. De elsker hende, de ved bare ikke hvordan de skal være forældre for hende.

Jeg skriver rigtig mange ting ned til dem, som de kan lave med hende og snakke med hende om. Så jeg hjælper dem til at være forældre. De løfter pigen op så de alle 3 kan kramme. Pigen føler sig elsket.

Det var en del af hypnosen. 

1 dag efter hypnose (25/9-009)

Får lidt tidligere fri, kommer hjem med børnene. De spørger om jeg vil spille. JA YES det vil jeg gerne, kan mærke en helt glæde ved det. Spiller spil i 1 time med børnene, fisk, Uno, Abespil. Det er vildt. Børnene nød det.

Får undervejs snakket med min søn om læsning, han er ked af ikke at kunne det de andre kan, og det snakker vi om. Sådanne sidegevinster kommer der også ud af det, altså at børnene udtrykker sig mere.

Tænker og glæder mig til min mand kommer hjem. Haft spil kørende på sms og håber jeg kan give ham det jeg vil give af elskov. Han vil så gerne have jeg bare en gang imellem viser lidt initiativ og viser jeg har lyst til ham.

Jeg viser det, dog let/lidt, og det er fremskridt, så det skal nok komme og det skal nok blive bedre. Jeg er jo først lige begyndt at leve mit nye liv!! 

14 dage efter 1.  hypnose (8/10-09)

Det er gået lidt i stå  med at spille spil med børnene, da det er svært at få tid til i hverdagen. I weekenderne har vi spillet en del. Føler mig mere nærværende i samtalerne med børnene.

Sexlivet er begyndt at komme igen. Lysten til min mand er der mere og jeg viser det mere og vi er oftere sammen, så på 14 dage er det MEGET stort fremskridt, og jeg håber det vil fortsætte, selvfølgelig vil det fortsætte. Min mand har brugt meget tid med børnene i weekenden og os alle 4 sammen. Spillet spil med dem, taget i svømmehallen, taget initiativ til at gå på stranden i voldsomt blæsevejr og blive blæst igennem og vi holdt i hånden i laaang tid, med kæreste vante på. Børnene legede og hoppede i sandbunkerne imens. Næsten som en forestilling om fremtiden under en tidligere hypnose. Det er fantastisk at opleve, at det jeg giver (og jeg gør det af lyst og glæde) kommer igen fra min mand, så han har lyst til at være sammen, hele familien. Det er som om, når jeg viser mere nærvær for børnene, gør min mand det også mere, og så er jeg ikke ene om det, og bliver glad over at se dem være sammen.

Hverdags-stress som sætter sig som en knuget mave, er helt væk, og det er sidegevinst. 

17 dage efter 1. hypnose (11/10-09)

Giver mig tid til at lege med børnene. Selvom jeg har gøremål, stopper jeg op og lytter mere/snakker jeg mere med dem. Indbyder dem til at deltage i det jeg gør, og er mere med i, hvad de har lyst til at lave. Det er virkelig skønt.

Oplever eks. På nærvær. Tager mig selv i flere ting jeg ikke plejer at gøre.

Det er små ting: små imødekommende kommentarer til ekspeditricer, møder en genkendt person til fest og spørger til hvor jeg har set ham før. Møder en bekendt i indkøbscenter, stopper op og spørger til hendes gang, fordi hun går lidt anderledes. Det er også en form for nærvær jeg nu kan give. Det er fantastisk og giver mit liv mere værdi. 

24 dage efter 1. Hypnose (18/10-09)

Vi har holdt efterårsferie. Min mand fra mandag til søndag, jeg selv fra onsdag til søndag.

Min mand tog med børnene i bonbonland mandag og svømmehal tirsdag, skønt at se han tager sig tid med dem. Onsdag og torsdag var vi i Sverige. Vi gik ture, spillede spil og tiden blev brugt på bare at være sammen, og der var ikke andet at lave end det, det var virkelig skønt, afslappet og fantastisk. Vores børn nød det, for de havde mor og far hele tiden til noget de ville. Hjemme fredag til søndag spillede vi spil, læste, små ture ude, bare været sammen som familie uden nogen større gøremål.

De mange små daglige gøremål bliver udført, men jeg synes jeg har mere tid til børnene.

Sexlivet bliver bedre, lysten er der stadig, og jeg tager initiativ og udtrykker mig, eller får lyst, når min mand tager initiativet. Det er utroligt at opleve at den form for nærvær er ok og i orden at have, og ikke skal skubbes væk, fordi jeg ikke er værd at elske. 

Alt i alt er det meget lettere at være nærværende og lade min nærmeste elske mig, og det var det jeg gerne ville opnå.

Jeg er virkelig glad for mit ”nyere liv”, i hvert fald en anden og meget bedre måde at leve mit liv på. Hypnoseterapi har hjulpet mig rigtig godt, og jeg kunne aldrig være kommet så langt på så kort tid ved andre metoder.

 

" EVA" 

 

til toppen

Pige 10 år trist og ked af det.

Jeg følte mig trist, og gad ikke rigtigt ar være sammen med nogen. (13-01-2010)

Lige efter hypnosebehandlingen, da jeg åbnede øjnene følte jeg mig rigtig glad, tilfreds og selvsikker.

Dagen efter havde jeg det fint og glædede mig til at komme i skole og prøve det af. Men det var ikke nødvendigt, da dagen gik godt. Jeg fik det prøvet næste dag, det gik fint, og det var godt at få det ud.

Jeg har det stadig bedre end før Hypnose behandlingen. (24-01-2010)

til toppen